
Torsdag den 13. august var en stor del af RIF Håndbolds trænerteam samlet til sæsonens trænermøde. Her fik vi talt om den kommende sæson, taget nye billeder og gjort de sidste oplysninger om holdene klar.
Vi er stolte af de mange hold, vi kan tilbyde i den kommende sæson – og ikke mindst af det stærke trænerteam, vi har fået sat sammen. Trænerne glæder sig til at tage imod både nye og velkendte spillere og skabe en sæson fyldt med håndboldglæde, udvikling og stærke fællesskaber.
Alle holdbeskrivelser og de nye profilbilleder er nu opdateret på hjemmesiden. Her kan I læse mere om de enkelte hold, træningstiderne, trænerne og sæsonstarten.
Nye spillere kan også tilmelde sig via holdets side:
https://www.holdsport.net/klub/rodding-if-handbold
Alle er selvfølgelig meget velkomne til at komme og prøve et par gange, inden man tilmelder sig.
I den kommende tid præsenterer vi løbende de enkelte hold og deres trænerteams på RIF Håndbolds Facebookside.
Vi glæder os til at se jer i hallen og til en ny sæson med masser af håndbold og gode fællesskaber!
